De svageste børn kræver mest!?

ClausHansen, en tidligere talenttræner for DHF, har arbejdet frem mange af verdens største håndboldtalenter. Claus brænder for at give alle børn lige muligheder for at få succes, men indrømmer, at det ofte er de „dårligste“ børn, der kræver mest.

„Ingen skal være hverken den bedste eller den værste til enhver træning.“

Differentiering af træningsniveau er lejlighedsvis en nødvendighed for børn at udvikle sig. Claus præciserer, at en vigtig succesfaktor for trivsel og udvikling er, at intet barn skal være hverken det bedste eller det værste ved hver træning.

Samtidig er der mange børn, der reagerer negativt på differentiering. De fleste mennesker forstår udmærket, hvor i hierarkiet de står, når de tildeles deres plads i det tredje hold. Mange hold opdeler børnene i et første, andet og tredje hold i en ung alder. Ofte er de bedste trænere tilknyttet det første hold, som i nogle tilfælde også træner mere end de andre børn.

For at gøre en ting klart, er dette noget, jeg (red. Bjarte), er personligt stor modstander af!

Claus er klar over, at det skal være børnenes interesse, der bestemmer, hvor meget de øver sig - ikke det nuværende færdighedsniveau. „De spillere, der er mest dygtige i alderen 9-15 år, er ofte de bedste på grund af den større mængde træning eller på grund af fysiske fordele“ siger Claus.

„Vi voksne afskærer mange børn muligheden for at finde ud af, hvor gode de kunne være blevet, fordi vi værdsætter det umiddelbare niveau højere end det langsigtede potentiale.“

Hvordan modvirker man oplevelsen af differentiering?

Der er nogle måder at mindske børns oplevelse af differentiering. CLAUS har nogle grundlæggende principper, som alle hold skal have i hvert træningspas.

• Alle børn skal være sammen, når træningen starter, og når træningen slutter. På denne måde skaber vi en følelse af, at alle børnene er en del af gruppen, uanset deres færdighedsniveau.
• Det er vigtigt, at den dygtigste træner møder og træner alle børnene. På denne måde får alle den samme opmærksomhed og dermed den samme mulighed for at udvikle sig.

ChristianBerge mener, at ros er et undervurderet værktøj. „Børn er i træning for at blive set, og ros bidrager til trivsel, motiverer og giver mod til at løse opgaver sammen!“

‍