Ikke-traditionel innovation i Danmark: Klubben, hvor alle kun træner to gange om ugen

På jagt efter mere viden om frafald i børnesport har jeg været i kontakt med klubben KLG i Herning og Eirik fra Pappatrenerne.

Kammeratskab, leg og glæde

‍I Lind uden for Herning finder vi klubben KLG Håndbold, som med knap 300 medlemmer fra mini til senior er kommunens største håndboldklub. De tre initialer i navnet har klubben oversat til tre grundlæggende værdier: Ledsagerskab, leg og glæde. Værdierne stemmer overens med alt, hvad der foregår i aktiviteter på og uden for banen i KLG Håndbold. Sociale relationer, leg med bold og smilet er i fokus.

I 2020 præsenterede KLG Håndbold en sportslig og værdibaseret „rød tråd“ kaldet KLG Kursen, som er baseret på faglige anbefalinger og retningslinjer for børne- og ungdomshåndbold. KLG kalder sig selv en klub „to gange om ugen“. Kurset er et forsøg på at oversætte værdierne Companionship, Play og Joy i en konkret kontekst, der guider trænere og frivillige, uanset årgang.

“ I ungdomslivet anno 2021 er der mange aktiviteter og ting at forholde sig til for de unge og deres forældre. Derfor ønsker vi at imødekomme de unge med et håndboldtilbud, der tillader andre og flere aktiviteter i løbet af ugen, både sportslige og ikke-sportslige. På den måde håber vi på at få flere unge til gavn for klubben og dansk håndbold generelt.“ siger Malene Dalgaard-Hansen, sportskonsulent hos KLG Håndbold.

Træningsfrekvens er blevet en central del af klubbens værdivalg og filosofi. KLG Håndbold har valgt at være det, de kalder en klub „to gange om ugen“. Det betyder, at klubben tilbyder træning hver anden uge alle hold fra 11 år og opefter. Træningstiden er 2 X 60 minutter indtil 13-årsalderen, når den øges til 2 X 90 minutter.

“ Der er flere grunde til denne anbefaling. Først og fremmest fremhæves stiftelsen af klubben som en bredsideklub, hvor der skal være plads til alle. Ingen spiller er vigtigere end holdet, og intet hold er vigtigere end klubben. siger Dalgaard-Hansen.

Det betyder dog ikke, at klubbens ordning kompromitterer den individuelle spillerudvikling.

„Forskning viser, at børn og unge fortsætter med sport, hvis de føler udvikling og progression. Derfor arbejder vi dagligt med niveautræning opad og nedad, hvor en eller flere spillere kan prøve sig på en anden årgang i en af de to ugentlige træninger. Samtidig vil vi som klub ikke stå i vejen for en ekstraordinært dygtig spiller, der har modet og lysten til at prøve sig på et højere niveau i en anden klub,“ siger han. siger Dalgaard-Hansen.

- Den rigtige vej at gå

Eirik Øiestad driver podcasten Pappatrenerne, og er håndboldtræner i Bækkelagets SK. Han er ikke i tvivl om, at vi har brug for flere klubber, der tænker ens med KLG.

“ Det er gennemtænkt og strategisk udviklingsarbejde, som også kræver en god portion mod. Man bør modstå den indgroede forestilling om, at man skal gasse op med træning og konkurrence, så snart vi kommer ind i ungdomsidræt for at „hænge ud“. Faktum er, at den frafaldsprocent, vi har inden for idræt generelt og håndbold i særdeleshed gennem mellemskolen, viser, at vi simpelthen gør det forkert — og at KLG's model bør testes af flere mennesker,“ siger Øiestad.

„Jeg rejser rundt i mig selv nu som forælder på et J14-hold. Vi møder flere og flere klubber, der har slået sig sammen for at kunne sætte hold på hold. Det gælder også klubber med en stor rekrutteringsbase, der ikke burde have det mindste problem med at opbygge solide trupper. Jeg kan ikke se nogen anden forklaring på dette frafald end det faktum, at klubberne ikke lykkes med deres hovedopgave, som er at holde de unge. Hvorfor ikke ændre strategien?“ spørger Øiestad.

Han peger på en stor undersøgelse fra Sverige, der viser, at unge er mere optaget af fysisk aktivitet og motion end nogensinde. Samtidig siger de, at den traditionelle organiserede sport handler for meget om konkurrence og ikke opfylder deres behov.

Reduceret frafald

„Overgangen til ungdomssport er for brat og voksenledet med kraftige stigninger i træningsmængde og konkurrence. Allerede der mister vi mange mennesker, der helt sikkert gerne vil fortsætte med håndbold. Glæden forsvinder, og så kommer frafaldet. Jeg ville gerne have set flere klubber, der tog stilling til at holde aktivitetsniveauet på et moderat niveau, der er tilpasset behovet i bredden. Så kan der findes løsninger for de individuelle spillere, der har brug for mere, for eksempel gennem hospitalsindlæggelse eller skift af klub.“ siger Øiestad.

Han mener også, at KLGs model tilbyder andre gevinster end reduceret frafald.

„Jeg tror, KLG skaber mere win-win her. Min hypotese er, at ved at begrænse sig til to træninger, kan man øge kvaliteten af træningerne og dermed få et bedre resultat. To gode sessioner er bedre end tre halvgode. Det giver mere tid og øget fortjeneste for de frivillige til at planlægge og forberede sig godt. Det reducerer også presset på hallkapaciteten, som for eksempel kan bruges til at tilbyde mere „åben hal“, hvilket er en dramatisk mangel mange steder i Håndbold Norge. Jeg hepper på KLG, jeg tror på, at de vil lykkes, og er 100% sikker på, at der er behov for deres model,“ slutter Øiestad.

Jeg finder dette meget spændende, og ser frem til at følge KLG i fremtiden. Mit ønske med en sådan artikel om at skabe bevidste tanker omkring den træningskultur, vi måske helt blindt forholder os til...

— Bjarte Myrhol